Du er ikke logget ind.

Lørdag, 18 oktober 2014 18:51

Udflytteren

Vi har vores udflytter i Kobbelvænget ved Vestvolden og Utterslev Mose. Udover at vi har natur og udeliv på nærmeste hold byder Kobbelvænget også på en lang række af faciliteter, som vi nyder rigtig godt af. Kobbelvænget er en tidligere folkeskole som er blevet totalrenoveret og indrettet til børnehaver. Der er 15 børnehavegrupper, som har til huse på kobbelvænget. Vi deler derfor det store område med andre, men har samtidig også vores helt private.

Udendørs er der på Kobbelvænget Naturskole med værksted og udlån af naturgejl, "Muldvarpeland", som er naturlegepladsen med bålsteder og vild natur til fantasileg.  Vi har cykelbanen med udlån af løbe- og børnecykler. Vi har tillige en stor legeplads med sandkasse og legemiljøer, klatrerstativ m.v. Ikke mindst har vi Vestvolden og Utterslev Mose, som nærmeste nabo og derved mange gode udflugts- og fordybelsesområder.

Indendørs har vi vores eget børnehaverum med legetøj, spil og minikøkken. Vi har et kreativitetsværksted, som vi deler med de andre institutioner på gangen. Der er tillige et nyetableret træværksted, som vi glæder os til at besøge. Vi kan desuden benytte bevægelsessalen, boldspilssalen, yogateket samt et multimedierum, hvor der kan ses film på storskærm og laves video m.v.

Vedhæftet er vores "Udflytterhåndbog" med praktiske oplysningen og indblik i hverdagen. Vi sender hver dag en mail med billedcollage af dagens aktiviteter og historier.

Børneinstitutionen Enghave • Sønder Boulevard 120, 2.sal • 1766 Kbh V • tlf: 3322 5201 • post@institutionenghave.dk