Du er ikke logget ind.

Velkomstfolder

Vi har en Velkomstfolder til nye forældre, som man får tilsendt inden opstart med mere specifikt omkring indkøring, forventningsafstemning, institutionens pædagogik og særkender. Vi har ligeledes en Forældre Håndbog for udflytteren, med praktiske og nyttige oplysninger om dagligdagen.

Forældrene til nystartede børnehavebørn anbefaler vi at være med barnet på institutionen i de første to-fem dage, således at barnet føler sig tryg i de nye omgivelser. Til vuggestuebørn anbefaler vi gerne op til 2 ugers indkøring, således at indkøringen ikke forceres og barnet får en tryg og rolig opstart i institutionen.

Vi har et velkomsts interview indenfor de første dage for at høre om barnets vaner, særlige hensyn, legemønster, familierelationer og gensidige forventninger mellem hjem og institution m.m.

Vi lægger stor vægt på dialogen mellem institution og hjem. Vi har derfor altid tid til en samtale, når forældre føler behov. De samtaler hvis indhold kræver, at vi skal sidde uforstyrret, søger vi at afholde på tidspunkter, hvor det ikke bliver til for stor gene for dagens rytme.

Vi afholder obligatoriske forældresamtaler, når barnet har gået i institutionen tre måneder og efterfølgende tilbud om en årlig samtale. Vi afholder desuden to årlige forældremøder.

Vi udsender nyhedsbreve ca. hver måned med seneste nyt fra institutionen. Brevene kommer pr. mail samt ophænges på informationstavlerne i afdelingerne. Vi har desuden et fredagsbrev, som rundsendes hver uge, med den kommende uges aktiviteter og foranderligheder eksempelvis fester, ferieafholdelse m.m.

Børneinstitutionen Enghave • Sønder Boulevard 120, 2.sal • 1766 Kbh V • tlf: 3322 5201 • eng.b.h.1@jensen.mail.dk